Billede i patchwork - i bred forstand

Opgavebeskrivelse


"Du skal skabe et billede eller en komposition i patchwork, hvor du lader dig inspirere af en begivenhed, du har oplevet eller et sted du har været.

Hvis du har et foto, så kan det være udgangspunktet for en fortolkning. Man kan forenkle billedet, ved at dele det op i felter som klassisk patchwork, du kan tage udgangspunkt i farverne og bruge dem i en mere eller mindre abstrakt komposition eller du kan skabe en baggrund af patchworkfelter, som du efterfølgende applikerer eller broderer på."

Mit æstetiksyn blev:

2. Det sansemæssige, enten en specifik sanseoplevelse du har haft for nylig, eller dine oplevelser af stemninger og farver i de afspillede musikstykker Carsten Dahl, J.S. Bach og Ramsteinn skal danne udgangspunkt for din komposition.

Jeg har valgt at skabe et billede af Hørhaven, en teltplads, som jeg har overnattet på flere gange i forbindelse med kanotur på Susåen ved Næstved sammen med min mand.

Der er virkelig smukt, stille, meget dyreliv - især fugle og bare enormt afslappende, hvis man vel og mærke har stedet for sig selv, som vi havde.


Det var valgfrit om jeg ville bruge en intention for måden at sy på. Jeg synes dog det kunne være sjovt at tage:

Før industrialiseringen: Vælg nogle få rester og brug rub og stub. (Du er en skrædder eller husmor, som er opmærksom på, at det håndvævede stof er værdifuldt og skal udnyttes til sidste rest.



1. Udvælgelse af stof. "Vælg få rester" lød opgaven - det var svært. Jeg endte med disse stoffer. Jeg ville holde mig til de 6 stykker stof, men endte faktisk med at holde mig til 5 stykker.



2. Udklipning af baggrundsstof, sy det i kanterne og sy hanke på. Jeg valgte et stykke stof på ca. 45 x 46 som min baggrund. Og så er stoffet klar som et lærred til at skabe billeder.




3. Skitsetegning af Hørhaven, med lidt frie fortolkninger af virkeligheden. Man kan f.eks. ikke se bådbroen fra teltpladsen, men jeg syntes den skulle med for stemningens skyld. 



Teltet var ikke helt som det ser ud i virkeligheden, så det tegnede jeg om et par gange. 



4. De enkelte dele blev klippet eller trævlet, så det lignede græs og placeret, så det passede nogenlunde med, hvordan Hørhaven ser ud. 







5. Syede de forskellige dele på med forskellige sting på symaskinen og broderede fuglene på med franske knuder, så de også kan mærkes, når man fører hånden over billedet - så er der på den måde lidt til sanserne :)





Henri Matisse sagde en gang, at hans papirklip var ligesom at "male med saksen" - sådan har jeg haft det med dette projekt. Det er ligesom at male med stof og tråd - så sjovt!! Og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gør det :)

Herefter blev detaljer som lidt tusindfryd på græsset, teltsnore, bålsted og broens stolper syet. 


Færdig!



Refleksion: 

Opgaven: sy patchwork

Man kunne have lavet baggrunden til et patchwork med f.eks. grønne og blå tern. 

Sanserne:
Man kunne gå mange veje i tolkningen af denne opgave. Jeg har valgt at genskabe et sted, som jeg har haft en stor sansemæssig oplevelse af: Hørhaven teltplads ved Tystrup sø.
Man kunne også være gået en anden vej. Man kunne have tolket det som modtagerens sansninger, der skulle i spil. Det kunne man bl.a. gøre ved at sy noget for synet (mange og forskellige synsindtryk - også med farver), hørelse (knitrende træer med chipsposestykker indeni, blomster med klokker i osv.), lugt (stykker med tørret lavendel), føle (flere forskellige slags stoffer, der føles forskelligt at røre ved). 

Læringsgraf kan ses i min analog port folio.

































Kommentarer